Ramt af hjerteflimmer: ”Jeg kan ikke komme helt op i omdrejninger mere”

Når man har hjerteflimmer, slår hjertet uregelmæssigt, hurtigt og ineffektivt, og det kan gå ud over blodforsyningen til organerne.  Hjerteflimmer er en tilstand, der især rammer ældre. René er 60 år gammel, men blev ramt af hjerteflimmer allerede da han var 48. Dengang fyldte sygdommen mindre end den gør nu, hvor anfaldene er hyppigere og behandlingen mere intensiv. Men René er ikke urolig, han tager en dag ad gangen. Hør ham fortælle om sit liv og sin hjerteflimmer i podcasten.

Om Podcasten

'Ramt af livet' er en podcast produceret af SundhedsTV, hvor vi taler åbent og ærligt med mennesker, der er ramt. Ramt af sygdom. Ramt af et svigtende helbred. Ramt af en krop, der ikke vil, som de vil. Hos SundhedsTV har vi besluttet at tale om skuffelserne, vreden og bekymringerne, der følger med. Også selvom det kan være svært.I hvert afsnit sætter vært Susanne Ziba Asmussen fokus på et nyt emne sammen med en gæst, der fortæller sin egen personlige historie og sætter ord på det, man normalt ikke deler med nogen. SundhedsTVs redaktionslæge- og psykolog sætter de personlige beretninger ind i et sundhedsfagligt perspektiv.