Ramt af kronisk håndeksem: "Jeg havde lyst til at klippe mine fingre af"

Denne gang sætter ‘Ramt af livet’ fokus på kronisk håndeksem – en invaliderende hudsygdom, der rammer hænderne og viser sig som tør, revnet og kløende hud. En sygdom, der kan få store konsekvenser for både arbejdsliv og selvværd.For 35-årige Natasha har det betydet et farvel til drømmejobbet som frisør, fordi hun ikke længere kunne arbejde med vand, kemikalier og handsker. I podcasten deler hun sin personlige historie – om sorgen ved at måtte skifte fag og om kampen for at finde ro i en krop, der konstant klør.Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Helse. Afsnittet er sponsoreret af Leo Pharma.

Om Podcasten

'Ramt af livet' er en podcast produceret af SundhedsTV, hvor vi taler åbent og ærligt med mennesker, der er ramt. Ramt af sygdom. Ramt af et svigtende helbred. Ramt af en krop, der ikke vil, som de vil. Hos SundhedsTV har vi besluttet at tale om skuffelserne, vreden og bekymringerne, der følger med. Også selvom det kan være svært.I hvert afsnit sætter vært Susanne Ziba Asmussen fokus på et nyt emne sammen med en gæst, der fortæller sin egen personlige historie og sætter ord på det, man normalt ikke deler med nogen. SundhedsTVs redaktionslæge- og psykolog sætter de personlige beretninger ind i et sundhedsfagligt perspektiv.