Ramt af leukæmi (del 1): "Det er underligt at vide, at man har en kræftsygdom, men ingenting kan mærke"

Ottende afsnit af ‘Ramt af livet’ handler om kræftsygdommen kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), som er den hyppigste form for leukæmi - altså kræft i blodet. Der er stor forskel på alvorligheden af sygdommen. Nogle lever hele livet uden at komme i behandling, mens andre bliver meget syge og skal behandles i perioder.I afsnittet møder vi Nils på 73 år, som er ramt af en relativt fredelig form for CLL. Hør Nils' historie, hvor han blandt andet fortæller, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom og samtidig være i en venteposition og afvente, om behandling bliver nødvendigt.

Om Podcasten

'Ramt af livet' er en podcast produceret af SundhedsTV, hvor vi taler åbent og ærligt med mennesker, der er ramt. Ramt af sygdom. Ramt af et svigtende helbred. Ramt af en krop, der ikke vil, som de vil. Hos SundhedsTV har vi besluttet at tale om skuffelserne, vreden og bekymringerne, der følger med. Også selvom det kan være svært.I hvert afsnit sætter vært Susanne Ziba Asmussen fokus på et nyt emne sammen med en gæst, der fortæller sin egen personlige historie og sætter ord på det, man normalt ikke deler med nogen. SundhedsTVs redaktionslæge- og psykolog sætter de personlige beretninger ind i et sundhedsfagligt perspektiv.