Ramt af svær overvægt (del 2): "Jeg er besværet af at slæbe rundt på det dobbelte af min egen normalvægt"

Vi sætter fokus på svær overvægt, som flere og flere danskere lever med. Årsagerne til svær overvægt er komplekse. Tilstanden er forbundet med øget risiko for en række alvorlige livsstilssygdomme, psykisk belastning og meget stigma.I dette afsnit kan du høre John fortælle, hvordan han altid har kæmpet med svær overvægt, og hans oplevelse med medicinsk behandling. Han mærker, hvordan kroppen er belastet af den ekstra vægt og vil gerne længere ned i vægt, så han bedre kan løbe efter børnebørnene.

Om Podcasten

'Ramt af livet' er en podcast produceret af SundhedsTV, hvor vi taler åbent og ærligt med mennesker, der er ramt. Ramt af sygdom. Ramt af et svigtende helbred. Ramt af en krop, der ikke vil, som de vil. Hos SundhedsTV har vi besluttet at tale om skuffelserne, vreden og bekymringerne, der følger med. Også selvom det kan være svært.I hvert afsnit sætter vært Susanne Ziba Asmussen fokus på et nyt emne sammen med en gæst, der fortæller sin egen personlige historie og sætter ord på det, man normalt ikke deler med nogen. SundhedsTVs redaktionslæge- og psykolog sætter de personlige beretninger ind i et sundhedsfagligt perspektiv.