Ramt af TBE - flåtbåren hjernebetændelse: "Jeg kunne ikke holde ud at åbne øjnene"

Dette afsnit handler om TBE (Tick Borne Encephalitis), en sjælden men alvorlig virus, der kan overføres til mennesker ved bid fra flåter, og som kan udvikle sig til hjernebetændelse.I sommeren 2019 bliver Erling bidt af en flåt, og en uges tid efter bliver han rigtig utilpas. Først efter flere måneders udredning, hvor lægerne har mistænkt både en depression og kræft, står det klart, at Erling har TBE, der er en hjernebetændelse, som skyldes et virus, der overføres via bid fra skovflåter. I dag er Erling rask, men han lever med senfølger. Fx har han stadig svært ved at huske, og derfor får han i podcasten hjælp af sin kone Jeanne til at fortælle sin sygdomshistorie.Podcasten er produceret af SundhedsTV og udgives i samarbejde med Helse.Afsnittet er sponsoreret af Pfizer.

Om Podcasten

'Ramt af livet' er en podcast produceret af SundhedsTV, hvor vi taler åbent og ærligt med mennesker, der er ramt. Ramt af sygdom. Ramt af et svigtende helbred. Ramt af en krop, der ikke vil, som de vil. Hos SundhedsTV har vi besluttet at tale om skuffelserne, vreden og bekymringerne, der følger med. Også selvom det kan være svært.I hvert afsnit sætter vært Susanne Ziba Asmussen fokus på et nyt emne sammen med en gæst, der fortæller sin egen personlige historie og sætter ord på det, man normalt ikke deler med nogen. SundhedsTVs redaktionslæge- og psykolog sætter de personlige beretninger ind i et sundhedsfagligt perspektiv.