Dagens Digt: 'Minusgrader' af Tomas Tranströmer, med Fico One

Du gør klogt i at lytte til denne poesiepisode hvor vi snakker om den nobelpristagende svenske digter (hjemmebanefordel!) Tomas Tranströmers heftige digt Minusgrader fra digtsamlingen Sanningsbarriären (1978). Vi læser digtet på tre forskellige sprog, og vi har været så geniale (læs: opportunistiske) at få den sindssygt dygtige svenske Aarhus-rapper Fico One til at recitere digtet på originalsproget i en hæsblæsende kæfert i de årle morgentimer. Hvis du fucker med os på en romantisk-platonisk måde, så husk at rate, kommentere og del i dit netværk, hvis du tænker andre kunne få sin optur på! #kunlove. Os til din klasselærer! 

Om Podcasten

I podcasten Rappernes Bogklub tager Sean Lightfoot (Sean-Poul de Fré Gress), Søren Karim (Søren Karim Bech også kendt fra Bogfinkevej) og Aalen (Chr. I Mølgaard) livtag med skønlitteraturens klassikere – digtningens monumenter, det skrevne ords katedraler – med henblik på at undersøge forholdet mellem rap- og prosatekster, at afstigmatisere rapperen i det senmoderne samfund og, ganske enkelt, at demokratisere fiktionslæsning. I selskab med en skiftende, prominent gæst fra det danske hiphop-miljø forsøger de tre værter at åbne litteraturen op og at afakademisere teoretisk tekstanalyse. Vi ser frem til, hånd i hånd med lytteren, at blafre i vinden over det stormomsuste krydsfelt mellem høj- og lavkultur. Podcasten opføres live på forespørgsel. Kontakt Jesper Frydenlund : jesper@sierra79.com Følg gerne med på Instagram : rappernes_bogklubog TikTok : rappernes.bogklub Og huks og følg, rate, like, kommenter og del med andre der kunne få go optur.