Stik mig 20 prince og en sort hane - om narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Dette afsnit af Rebellen podcast handler om narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Jeg har interviewet Berith Siegumfeldt, der netop er dansk ekspert på området og som, ligesom jeg, er vokset op med en far med narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Intentionen med afsnittet er at oversætte fagudtryk til levede livsoplevelser, sådan at eventuelle ofre kan genkende dynamikkerne, og dermed også kunne google de ting de oplever. Vidensopsamlingsfasen er en vigtig del af helbredelsesprocessen - men det kan være rigtig svært at søge viden, hvis man ikke ved hvad man skal søge på, eller ved hvor man kan starte.  Hvad er gaslighting, hvordan opleves det, og hvordan ser det ud? Hvad er kognitiv dissonans? Og hvorfor er der så mange kvinder, der ikke “bare” går fra det toksiske ægteskab?  Lyden er optimeret til høretelefoner, og podcasten høres derfor bedst med hørebøfferne på.  Berith Siegumfeldt:  Hjemmeside: https://berithsiegumfeldt.dk  Facebook: https://m.facebook.com/NarcissisterPsykopaterogGiftigePersonligheder/ Miriam Veksebo:  Hjemmeside: https://miriamveksebo.dk Facebook: https://m.facebook.com/Veksebo/

Om Podcasten

Rebellen er for dig, der er klar til din egen revolution. Mange overlevere tror, at det at blive voksen vil sætte dem fri. Og det har også potentialet. Desværre oplever mange også, at det fængsel de voksede op i, er blevet en ufrivillig del af dem, og finder igen og igen dem selv i reproduktioner af samme fængsel. Kom med når jeg dykker ned i forbudte følelser, sårbare samtaler og levende livsfortællinger, og find inspiration, information og fællesskab til din rejse imod frihed.