001 Huslejeregulering - Jakob Roland Munch

Der har været fornyet debat om huslejeregulering, efter at boligminister Kaare Dybvad kom med et indgreb, som skulle stramme §5.2 i boligreguleringsloven, også kendt som Blackstone-indgrebet. I første afsnit af Regelstaten taler jeg huslejeregulering med Professor Jakob Roland Munch, som for nylig blev udnævnt til økonomisk vismand. Hvorfor har vi huslejeregulering? Hvad betyder huslejereguleringen for huspriser, beskæftigelse, ulighed mv? Og er der andre — og måske bedre — måder at opnå de politiske ønsker om omfor-deling og blandede beboersammensætninger på? Lyt med og bliv klogere på, hvorfor stort set alle økonomer er enige om, at huslejeregulering — uanset politisk observans — er en dårlig måde at opnå sine politiske målsætninger på.

Om Podcasten

Mængden af love og regler i Danmark vokser i et alarmerende tempo, og i dag findes der tre gange så mange statslige regler som i 1989. Hvis denne udvikling fortsætter, vil antallet af regler være 20 gange højere, når du dør, end da du blev født. Men hvad betyder det for det danske samfund og for den enkelte danskers liv, når staten gennem love og forbud blander sig i næsten alle aspekter af vores hverdag? I podcasten “Regelstaten” taler Jonas Herby med eksperter og meningsdannere for at gøre os klogere på, hvordan det stigende antal regler påvirker vores samfund, og hvilken betydning de har for vores hverdag. redigeret af Raurel Adams