01: Axel og Helmer tænder homokampens ild - med Peter Edelberg

I tiden efter Anden Verdenskrig mente de fleste danskere, at homoseksualitet var værre end mord! Alligevel tog en gruppe pionerer et modigt skridt og dannede i 1948 en forening for homo- og biseksuelle. Dermed lagde de grundstenen til den moderne danske LGBT+ bevægelse, vi kender i dag. I denne episode af samtale-podcasten Regnbuens Helte taler vi med historiker Peter Edelberg om hvordan det kunne lade sig gøre i en så fjendtligt tid.Peter Edelberg har forsket i hvordan forbundet, der i dag hedder LGBT+ Danmark, overlevede de omtumlede første årtier. Og han bringer os også tæt på de mænd og kvinder, der banede vejen for en bedre verden – indimellem med store personlige omkostninger. De hedder ikke Harvey Milk eller Marsha P. Johnson, men har navne som Axel, Helmer, Martin og Lis. Regnbuens Helte er skabt med støtte fra Dansk Tennis Fond. Du kan læse mere om persongalleriet og få mere at vide om perioden på lgbt.dk/historie Podcasten er produceret af The Lake Radio for LGBT+ Danmark og tilrettelagt af Louise Esbensen, Uffe Paulsen og Mikkel Kaul Kristensen

Om Podcasten

Med samtalepodcasten Regnbuens Helte går LGBT+ Danmark på opdagelse i den fantastiske historie om, hvordan Danmark endte med at blive verdensførende på LGBT+ rettigheder. En historie som alt for få kender, for det skete ikke af sig selv. Det skete heller ikke altid med majoritetens opbakning og det var sjældent uden personlige omkostninger, for dem der tog kampen. Deres historier må vi huske. Vi giver ordet til eksperter og fortidens aktivister for at finde svar på, hvordan deres drømme om frihed blev til vores virkelighed. Regnbuens Helte er skabt med støtte fra Dansk Tennis Fond. Podcasten er produceret af The Lake Radio for LGBT+ Danmark og tilrettelagt af Louise Esbensen, Uffe Paulsen og Mikkel Kaul Kristensen.