04: Transerne kommer! Med Søren Laursen og David Zennaro

'Transerne kommer!' hed en artikel i medlemsbladet Pan i 2006, hvor Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske stod midt i en forvandling: Fra at være udelukkende for homoseksuelle til at blive den regnbuekoalition af L, G, B og T, som vi kender i dag. Det fortæller to af transformationens centrale aktivister om i denne episode: Foreningens daværende forperson Søren Laursen og David Zennaro, som i 1999 sprang ud som transmand og måtte forlade foreningens bestyrelse – for han sad på en af foreningens pladser for lesbiske (som han selv havde været med til at få indført). De to mænd var en del af det lange seje træk i en periode med interne uenigheder, nye alliancer og ikke mindst kampen frem mod det politiske gennembrud for transpersoner: Det frie juridiske kønsskifte i 2014. Regnbuens Helte er skabt med støtte fra Dansk Tennis Fond. Du kan læse mere om persongalleriet og få mere at vide om perioden på lgbt.dk/historie Podcasten er produceret af The Lake Radio for LGBT+ Danmark og tilrettelagt af Louise Esbensen, Uffe Paulsen og Mikkel Kaul Kristensen. Original musik af Timmy Olivia Thyge Johansen.

Om Podcasten

Med samtalepodcasten Regnbuens Helte går LGBT+ Danmark på opdagelse i den fantastiske historie om, hvordan Danmark endte med at blive verdensførende på LGBT+ rettigheder. En historie som alt for få kender, for det skete ikke af sig selv. Det skete heller ikke altid med majoritetens opbakning og det var sjældent uden personlige omkostninger, for dem der tog kampen. Deres historier må vi huske. Vi giver ordet til eksperter og fortidens aktivister for at finde svar på, hvordan deres drømme om frihed blev til vores virkelighed. Regnbuens Helte er skabt med støtte fra Dansk Tennis Fond. Podcasten er produceret af The Lake Radio for LGBT+ Danmark og tilrettelagt af Louise Esbensen, Uffe Paulsen og Mikkel Kaul Kristensen.