Afslutninger (Tak for nu)

Alting har en ende, og da 24syv endegyldigt drejer nøglen om i denne uge, betyder det også, at Ørehænger synger på sidste vers.Derfor har vi - jeres værter - ikke nogen kendt hovedperson med i studiet, men har i stedet valgt, at programmet skulle handle om afslutninger, og har med det tema i mente, fundet musikalske minder frem fra vores eget liv. Til sidste tager vi jer igennem programmets historie, fra den spæde start i august 2020 og helt op til i dag. Derfor vil vi også sige en kæmpe tak for de tre og et halvt år vi har lavet programmet. Det har været en udsøgt fornøjelse at lave dybdegående portrætter, hvor musikken har været drivkraften bag. Vi har nydt hvert sekund og det har især været en ære, at interviewe så utroligt mange spændende gæster gennem tiden. Tusind tak til alle jer, der har gæstet programmerne - uden jeres mod og åbenhed, var Ørehænger aldrig blevet til det, det endte med at være. Til sidst vil vi sende et stort tak til alle jer der har lyttet med. Vi forlader mikrofonerne med en stor stolthed og føler os utroligt priviligerede over at have fået muligheden.Ørehænger for altid <3Kærligst Jonas Foldager og Teis Zacho

Om Podcasten

Ørehænger er programmet om livets minder, og de sange der tager os tilbage til dem. Hver uge inviterer Teis Zacho og Jonas Foldager en kendt dansker i studiet, dykker ned i skelsættende kapitler fra deres liv og den musik, der agerer soundtrack til dem.Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til oerehaenger@24syv.dk