Afsnit 27 - med Pelle Peter Jensen og Anders Stegger

Vi har intet mindre end forrygende selskab i mobilkontoret denne gang, hvor vi har assistance fra DJ, radiovært og ikke mindst bornholmer, Pelle Peter Jensen og radiovært på P3 Anders Stegger. Sammen drager vi et smut til Østersøens perle, og vi kommer som altid hele paletten rundt. Vi får gode insiderhistorier fra optagelserne på Bornholm, lytter grundigt efter særprægede dialekter og zoomer helt ind på nogle meget rystede helikopterskud. Ja, og så tager vi selvfølgelig også resten. Rigtig god fornøjelse! 

Om Podcasten

Rejseholdet- Resten gennemgår verdens bedste TV-serie med en kirurgisk præcision, der kun er Boysen værdig. De to Rejseholdsfanatikere, Emil Bach og Mathias Bundgaard, har fans og eksperter på besøg på mobilkontoret, hvor ingen detalje er for lille, og ingen teori for vanvittig.