Rejsen til det røde hus 3:4: Splittet

Kâlánguak og Iben finder ud af, at der allerede var en forbindelse mellem Kâlánguaks biologiske mor og hendes adoptivfamilie, før hun blev adopteret. Flere fra byen fortæller, at de ikke vidste, hvad der blev af børnene efter familien blev splittet. Storesøster Sanne fortæller om et dybt traume og om en vrede rettet mod deres mor.

Om Podcasten

Kâlánguak Absalonsens familie blev splittet ad efter en voldsom hændelse i barndomshjemmet i Grønland, og som 3-årig blev hun bortadopteret til en dansk familie. Som voksen ønsker hun at se den barndom, hun ellers har fortrængt, i øjnene og tager med sin ven, forfatteren Iben Mondrup, tilbage til det røde hus i Sisimiut, hvor hun boede med sin familie. Kâlánguak vil fortælle sin egen historie, og hun vil finde ud af, hvorfor hun skulle bortadopteres? Produceret for Politikens Forlag af Filt CPH Tilrettelægger: Anne Pilegaard Petersen Lyddesign og mix: Thomas Arendt Redaktør: Janus Camara Udgivet med støtte fra Politiken Fonden