Peer Partnerskabet

I denne episode snakker jeg med Linn, som er frivillig gruppeleder i Peer Partnerskabet. Peer Partnerskabet er et samarbejde mellem Det Sociale Netværk og SIND. De har GRATIS gruppeforløb i - indtil videre - fire kommuner i Danmark: Fredericia, Kolding, Rødovre og København. Peer-gruppeforløbet hedder "Vejen til hverdagslivet", og du er velkommen uanset diagnose - du kan have spiseforstyrrelse, angst, stress, depression, ADHD osv. Du skal ikke henvises af din læge eller andre - du kan selv tage kontakt til Peer. Så hvis du oplever, at hverdagen er svær, du føler dig alene, mangler redskaber til at lære at passe på dig selv eller du står i en psykisk krise, så kan Peer Partnerskabet være en vej for dig. Her bliver du ikke fixet, og du skal ikke passe ned i en kasse. Du kan være dig, som du er, og i gruppen bliver du rummet og mødt. Gruppelederne har SELV erfaring med psykisk sårbarhed, så alle i gruppen er på lige fod.  Hør Linn fortælle om Peer Partnerskabet, hvordan foregår det i en gruppe?, hvorfor har hun valgt at blive frivillig?, hvad er det de levede erfaringer kan? og så deler Linn også personligt om sin rejse med sygemeldinger og depression, indtil hun fandt ud af, at hun har ADHD.  Peer Partnerskabet får min kæmpe ægte anbefaling fra hjertet❤️ Læs mere her: https://peerpartnerskabet.dk/  Man tilmelder sig på hjemmesiden https://peerpartnerskabet.dk/ , ”Meld dig til gruppe” og udfyld så tilmelding til introduktionsmødet. Du er også velkommen til at kontakte lokalkoordinatoren i din kommune direkte (oplysninger står på hjemmesiden). De næste gruppeforløb starter i uge 8 i alle 4 kommuner. - Mine hjemmesider: https://ihdumille.dk/ https://restenskalnydes.simplero.com/  https://www.skriveboblen.dk/shop/  Instagram: resten_skal_nydes  Facebook: https://www.facebook.com/mille.e.andersen/ og https://www.facebook.com/groups/527305391175683 

Om Podcasten

Svesken på disken om spiseforstyrrelser. Få råd, viden, inspiration, tanker, redskaber og kærlige spark til at finde DIN vej ud af spiseforstyrrelsen. Mille Eigard Andersen deler sine erfaringer samt snakker med andre inspirerende personer.