Et hjem er IKKE et investeringsobjekt

Time 1: Vi ser lige nu en neoliberalisering af boligmarkedet, hvor spekulanter og kapitalfonde tjener penge på boliger, og byen bliver forbeholdt de rige. Samtidig ser vi, hvordan den racistiske ghettolovgivning er et angreb på den almene boligsektor. Vi taler også med Alex Young Pedersen, der har været nødt til at flytte, fordi han bor i et ghettostemplet boligområde, hvor bygninger skal rives ned. Gæster: Aydin Soei, sociolog og forfatter, Villas Højholt, medstifter af Billige lejeboliger nu! og Alex Young Pedersen, beboer i BispehavenVærter: Laura Na Blankholm

Om Podcasten

Planeten brændes af, ulighed hærger overalt og de vestlige demokratier er i krise. Politiske dystopier er der nok af, men hvordan genfinder vi evnen og får modet til at forestille os en anden fremtid? Med begæret efter et andet liv, skal vi undersøge, hvordan en kommunisme for det 21. århundrede ser ud. Derfor arbejder vi hver tirsdag på en drejebog for revolutionen og snakker om, hvad der konkret skal til for at forandre verden, som vi kender den. Hvad skal der rives ned, hvad må vi bygge op, og hvornår skal vi danse?Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til revolutionen@24syv.dk