Farvede forventninger i folkeskolen

Time 1: Ifølge loven skal folkeskolen være et sted, hvor børn oplever ligeværd, men lige nu er det et sted hvor forskelle ofte forstærkes. I første time taler vi om, hvordan brune, sorte og muslimske børn bliver racialiseret i folkeskolen, hvad “danskhed” er for en størrelse, og hvordan det at folkeskolen - ligesom meget af samfundet - insisterer på at være et neutralt, farveblindt sted, er en kæp i hjulet for, at det kan blive en reelt inkluderende institution. Gæster: Mette Toft Nielsen pædagogisk konsulent @dekonstruer og tidligere folkeskolelærer. Værter: Johanna Kinnock, Laura Na Blankholm.

Om Podcasten

Planeten brændes af, ulighed hærger overalt og de vestlige demokratier er i krise. Politiske dystopier er der nok af, men hvordan genfinder vi evnen og får modet til at forestille os en anden fremtid? Med begæret efter et andet liv, skal vi undersøge, hvordan en kommunisme for det 21. århundrede ser ud. Derfor arbejder vi hver tirsdag på en drejebog for revolutionen og snakker om, hvad der konkret skal til for at forandre verden, som vi kender den. Hvad skal der rives ned, hvad må vi bygge op, og hvornår skal vi danse?Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til revolutionen@24syv.dk