De første amerikanske konspirationsteorier

USA er et land grundlagt på en konspirationsteori. Det argumenterer religionshistoriker Peder Byberg for i denne udsendelse, hvor vi ser nærmere på de første konspirationsteorier i Guds eget land. Vi taler også om verdens for tiden mest omtalte konspirationsteori QAnon, som efter Trumps nederlag er højaktuel. Derudover trækkes der tråde tilbage til oprettelsen af Illuminati, som på sin vis forbinder de fleste af de konspirationsteorier du kan høre om i dette program.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

CIA stod bag mordet på Kennedy, Paul McCartney blev erstattet med en kopi i 1967, Bill Gates er en del af en satanisk pædofiliring, og det er slet ikke en virus, men 5G der gør os syge. Konspirationsteorierne er mange og ofte langt ude. Men flere af dem bider sig alligevel fast, og under coronakrisen er de igen blomstret op. Konspirationsteorierne spreder sig hurtigt på sociale medier, og nogle vokser sig enormt store. I ’Rigtige røverhistorier’ kigger Kristoffer Lind og Nicoline Larsen som skiftende værter både nye og ældre konspirationsteorier efter i sømmene. De forsøger at forstå, hvordan de opstår, hvem de tiltrækker, og ikke mindst hvilken magt de kan have.