Ripodsten: Deadline Day Show

Hvordan lykkedes det nogensinde AaB at få fuld valuta for Melker Widell og samtidig beholde ham til kampen for overlevelse i Superligaen over foråret? Hvilken karakter skal James Gow og AaB have for deres vintervindue? Hvordan sikrer man som agent, at unge Sebastian Otoa lander ordentligt i Italien kun knap to år efter han spillede fodbold i FC Roskilde? Hvilke spillere fra Superligaen ville Nordjyskes sportsredaktion gerne se på AaBs hold, hvis de frit kunne vælge? Og hvordan er det lykkedes Lars Justesen at tjene bunker af penge til Hobro på, at hans solgte spillere bliver solgt videre? Det er alle spørgsmål, vi kom forbi i Ripodstens store Deadline Day show som blev sendt live i transfervinduets sidste timer i mandags. Du kan også gense udsendelsen som video på Nordjyske.dk: https://nordjyske.dk/nyheder/sport/bliver-der-scoret-endnu-flere-millioner-foer-lukketid-foelg-deadline-day-live-paa-nordjyske-dk/5402382Vært: Dan GrønbechPanel: Nordjyskes sportsjournalister Simon Ydesen, Claus Jensen og Thomas Jasper samt journalist og vært på Rød Aalborg Kasper Ørkild. Interviews: Spilleragent Jakob Krüger, Hobro IKs sportschef Lars Justesen og AaBs sportschef James Gow. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Hvad sker der i den nordjyske fodboldverden? Det sætter vi fokus på hver uge i Ripodsten. AaB er øverst på dagsordenen, men vi kommer også rundt om bl.a. Hobro IK og Vendsyssel FF og mere generelle emner med nordjysk interesse.Husk at du alle ugens dage får den mest omfattende dækning af AaB på nordjyske.dk/tag/aab.Her finder du løbende nyheder, portrætter og skarpe analyser, der går helt tæt på klubben, spillerne, talentmiljøet og forretningen bag. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.