42. Krop og bevægelse i hverdagen

Krop og bevægelse hænger nøje sammen med vores trivsel – og det, der er oppe i dit hoved, som Folkeklubben synger i outroen til RoSa’s podcasts. Det har lektor og kropsterapeut Jim Toft og erfaringsekspert Jasper Neves både teoretisk viden og personlige erfaringer om, som de deler ud af i denne episode. For kroppen er ikke kun noget, naturvidenskaben objektivt kan sige en masse om. Vi er/har sansende og subjektive kroppe med forskellige erfaringer og præferencer. Vi skal høre om betydningen af at (hjælpe andre med) at komme til stede med os selv i kroppen som de sansende, følende og tænkende væsener, vi er.   Medvirkende: Jim Toft, lektor og kropsterapeut; Jasper Neves, erfaringsekspert Speak: Heidi Lindtoft Kammersgaard Lyddesign: Matias Brogaard Tilrettelæggelse: Esben Sandvik Tønder og Benjamin Lind Kjersgaard Udgiver: RoSa Enheden, Psykiatrien Region Sjælland Musik: Folkeklubben Varighed: 16.12 min.

Om Podcasten

Ekspertviden til professionelle hjælpere baseret på faglige oplæg på RoSa’s tværsektorielle konferencer og interviews med oplægsholdere. Kan f.eks. bruges som dialogstartere på personalemøder og ifm. uddannelse. Tilrettelagt og udgivet af den tidligere RoSa enhed i Psykiatrien Region Sjælland - www.regionsjaelland.dk/rosa