Episode 0: Velkommen til RumSnak

Velkommen til RumSnak - en ny podcast om rumnationen Danmark.

I denne korte intro-episode fortæller vi om ideen med RumSnak, og lidt om hvem Tina og Anders er.

Vi fortæller også om kommende emner - og det skal både handle om rumstrategi, sorte huller, astronauter, den internationale rumstation, Månen, Jord-observationer, jagten på exoplaneter og fremmed liv, fremtidige bemandede missioner - og meget mere.

Så der er masser af glæde sig til for både professionelle og amatører - hvis bare man er den mindste smule nysgerrig på det uendelige univers :-)

Vi launcher officielt den 9. september 2019 - hop ombord på raketten og lyt med på RumSnak!

Om Podcasten

Danmark er en rumnation - et land med stolte traditioner for både teknologi, forskning og forretning i rummet, fra bittesmå studentersatellitter til dybt avancerede instrumenter og datadrevne rumfirmaer. I RumSnak taler vi med eksperter og fortæller historier fra hele Rumnationen Danmark, i håbet om at øge både den generelle viden og den brede interesse for de danske rumaktiviteter.