Episode 31: Fra støv til store planetsystemer

Vi ved efterhånden en masse om hvordan planeter bliver dannet, men vi ved ikke alt. Derfor fortsætter forskerne deres udforskning blandt andet af fjerne støvskiver, såkaldte debris disks, der formodentlig rummer en del af svaret. Ifølge gængs teori dannes planeter når materialet i gigantiske, skiveformede støvsamlinger med tiden kolliderer og trækkes sammen i klumper, der efter millioner af år kan blive til store planeter. Teorien er dog ikke helt uden knaster, så der bliver som sagt fortsat arbejdet på dem. Ph.D. Maria Cavallius arbejder ved Stockholm Universitet, og er en af dem der undersøger teorien ved at studere disse støvskiver Det fortæller hun meget mere om i denne omgang RumSnak. Derudover har vi selvfølgelig nyheder – blandt andet om asteroider og rumkapsler med kunstig tyngdekraft – og så er der også plads til et enkelt bonustip. God tur! LINKS NYHEDER Exoplanet har fået udskiftet atmosfæren med smog Rusland og Kina vil bygge Månebase Asteroide på vej forbi Jorden (heldigvis) Blue Origin vil lave rumkapsel med kunstig tyngdekraft til forskning "Salvation" - asteroide på vej mod at smadre Jorden (men heldigvis kun på Netflix) STØVSKIVER Maria Cavallius Maria Cavallius' thesis om vand i støvskiver Baggrund om debris disks Beta Picatoris, som Maria især har undersøgt Flotte billeder af støvskiver

Om Podcasten

Danmark er en rumnation - et land med stolte traditioner for både forskning og forretning i rummet, fra bittesmå studentersatellitter til dybt avancerede instrumenter. I podcast-serien RumSnak fortæller vi om Danmarks bidrag til rumforskningen og udviklingen af dansk rumteknologi - i håbet om at øge både den generelle viden og den brede interesse for de danske rumaktiviteter. RumSnak har tidligere været støttet af Otto Mønsteds Fond og Weith-Knudsens fond, men er i 2022-23 støttet eksklusivt af Novo Nordisk Fonden.