Hvem bor i Korsørmandens hus - og hvad er der sket med Dennis Knudsens ansigt?

Dennis Knudsen har fået nyt ansigt for 140.000 kroner, og han er ikke bange for at bruge det, Justin Bieber skal ha’ en baby, baby, baby og så er Anne Grethe Bjarup Riis’ ægteskab slut efter 21 år. Det er nogle af de overskrifter, der er på programmet i en uge, hvor mange danskeres opmærksomhed også er vendt mod en retssal i Næstved. Her er den 33-årige såkaldte Korsørmand tiltalt for flere forhold, heriblandt drabet på Emilie Meng. Den sag vender vi naturligvis også i podcasten, for SE og HØR er selvfølgelig til stede i retten.Til stede i podcasten er nyhedsredaktør Nikolaj Bonde, der er denne uges SE og HØR-ekspert - han fortæller også om det uventede syn, to journalister gjorde sig, da de besøgte den 33-årige tiltaltes adresse forud for retssagen. For efter måneder uden liv, bor der nu tilsyneladende nogle i huset. Men hvem?Vært: Kathrine Hinge Ekspert: Nikolaj Bonde Klip: Simone Baadsgaard 

Om Podcasten

Smugkigger du også i ugens SE og HØR, når du står i kø i supermarkedet? Eller er du én af dem, der læser troligt med hver uge? Uanset hvem du er, så er den her podcast noget for dig, hvis du interesserer dig for kendisser, kongehus og kuriøse, kulørte historier fra ind- og udland! I Ryd forsiden! inviterer vært Kathrine Hinge hver uge lytterne indenfor i SE og HØR-land, når hun sammen med chefredaktør Niels Pinborg eller andre af bladets dygtige tabloid-journalister gennemgår ugens store historier - både dem, der har ramt forsiden og dem, der er så spritnye, at de slet ikke er nået dertil endnu. De taler om de artikler, der har klikket bedst på sh.dk - og så dykker de direkte ned i rygtebørsen på Reddit, hvor de tager temperaturen på nogle af de historier, der optager de anonyme brugere på Influencergossip og Gossipdk. Vært: Kathrine HingeTilrettelæggelse og produktion: Simone Baadsgaard