Så vidt vi ved: Søfart, superglas, ligestilling og klima

Selvreparerende glas og containerskibe med sejl! Hør om forskernes fikse nye idéer i P1's ugentlige videnskabsmagasin, som også går bag konklusionerne i FN's klimapanels højaktuelle rapport om klodens tilstand. Desuden ser vi på den flove skævhed mellem kønnene i dansk forskning, og på hvordan EU's persondataregler spænder ben for forskeres brug af videooptagelser. Værter: Dan Grønbech og Carsten Nielsen.

Om Podcasten

Videnskabelige gennembrud, store opdagelser og interessante nyheder fra danske og internationale forskningsmiljøer. DR's videnskabsanalytiker Carsten Nielsen guider lytterne rundt i forskningens forunderlige verden sammen med fagjournalisterne i DR's videnskabsredaktion.