#10 - Update på firmaerne + vi ringer til mr. metrics, Steffen Frølund

Bo og Anders giver i dag en update på hvordan det går med deres firmaer. Bo kommer omkring primært Alunta, Boligforeningsweb og Anyhoa. Der bliver delt helt konkrete tal vedr. signups, leads og betalende kunder - og Bo fortæller om sin måde at arbejde med budgetter.Anders fortæller om hvordan det går for tiden med Herodesk - og Anders giver indblik i sin måde at arbejde med budgetter. Anders får også løftet sløret for sin yndlings-metric, hvilket gør at Bo og Anders kommer til at dykke ned i metrics og tal-nørderi. Bo foreslår at de ringer til mr. metrics ham selv, nemlig Steffen Frølund. Steffen er optaget i Folketingssalen, men tager alligevel telefonen og fortæller om de to metrics han mener er vigtigst for en SaaS-virksomhed.

Om Podcasten

To veteraner fra den danske tech-startup-scene driller hinanden, taler om business og deler deres rejser med million- og milliardvirksomheder. Der snakkes både om at sælge firmaer for millioner, at bygge en SaaS fra bunden og hvordan det er at tage telefonen midt om natten når man sælger systemer der er super kritiske for kunderne. Der deles konkrete episoder, anekdoter og eksempler. Primært fokus på software, SaaS og profitable forretninger.Bo Møller har bl.a. været involveret i EasyPractice, Twentyfour, Resos.com, Morningscore, Boligforeningsweb, Alunta, Anyhoa.com og en række andre firmaer. Anders Eiler er kendt for sit arbejde med bl.a. Meebox, DanDomain (team.blue) og nu Herodesk.