#5 Når parterne står bag

Betyder det noget for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne, at SPARK er resultatet af et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere? I denne podcastepisode medvirker arbejdsmiljøforsker fra Team Arbejdsliv, Hans Jørgen Limborg, og leder af sygeplejen i Høje-Taastrup, Jeanette Hansen, og tillidsrepræsentant Tine Tom-Petersen, som har gennemført et SPARK-forløb. Hør blandt andet: Om det gør en forskel for arbejdspladserne, at SPARK repræsenterer partssamarbejdet Hvordan man i følge arbejdsmiljøforsker Hans Jørgen Limborg kan se SPARK som et konkret udtryk for ”den danske model”, hvilket giver et godt udgangspunkt for et stærkt samarbejde ude på den enkelte arbejdsplads Hvordan den nye TRIO i Høje-Taastrup brugte SPARK til at skabe et godt fundament for samarbejde og derved hurtigt har kunnet gå i gang med at finde løsninger sammen Læs mere om SPARK: www.sparkweb.dk Læs mere om baggrunden for SPARK: https://vpt.dk/psykisk-arbejdsmiljo/baggrunden-spark Se hvordan I selv får et SPARK-forløb: https://vpt.dk/psykisk-arbejdsmiljoe/faa-et-forloeb-med-spark  

Om Podcasten

At skabe og vedligeholde et godt psykisk arbejdsmiljø er en fælles opgave for medarbejdere og ledere i kommunerne. Med denne podcast-serie sætter parternes Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne – i daglig tale: SPARK – fokus på, hvordan kommunale arbejdspladser kan arbejde med psykisk arbejdsmiljø. Du kan høre, hvordan andre kommunale arbejdspladser har grebet arbejdet med at styrke det psykiske arbejdsmiljø an, du kan få tips til værktøjer og metoder, der kan hjælpe MED-udvalg og TRIO’er med tage fat, og du kan høre, hvordan SPARKs konsulenter går til opgaven, når de drager ud i kommunerne landet over. KL og de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet står bag SPARK, og du kan læse mere om SPARKs tilbud på sparkweb.dk. Find også værktøjer og metoder på Værktøjer og metoder I selv kan bruge vpt.dk/spark-vaerktoejer