Søvn - Samtale med Liselotte Rønne

Hvad er dårlig søvn? Hvad er god søvn? Hvad kan man gøre når man oplever problemer med søvnen? Hvorfor sover vi egentlig? Hænger dårlig søvn sammen med stress?    Liselotte Rønne er praktiseredene læge, psykoterapeut og søvnvejleder og deler i denne podcast ud af sine store viden om søvn; bl.a. om hvilken indvirkning søvnen har på kroppen og hjernen. Liselotte har også en stor værktøjskasse i forhold til søvnproblemer, og deler ud af de mest let anvendelige.    Liselotte har også et meget personligt forhold til søvnproblemer, og har endda udviklet en hovedpude til folk med søvnproblemer. Det var en af de samtaler der godt kunne have varet dobbelt så længe, men vi måtte jo stoppe. Grunden var bl.a. vores enslydende livserfaring, men også viden om traumeheling og krop og nervesystem.    Music & Speak: Anders Brandt Soundmaster: Tommy Bogs  

Om Podcasten

Traume- og psykoterapeut, Linda Clod Præstholm, har selv været hårdt ramt af stress, og har siden da været committet til at formidle alle de perspektiver på stress, som hun opdagede på sin rejse til at blive funktionsdygtig igen. Linda arbejder i dag med som privatpraktiserende psykoterapeut med speciale i rehabilitering af stress, traumer og belastningstilstande. Stress er en kompleks størrelse, og stress kan gøre os meget syge. Ja, endda invalidere os på livstid.  Derfor fortjener stress at blive belyst i hele sit komplekse og alvorlige billede. Hvilke forhold i samfundet og arbejdet giver os stress? Hvorfor kan stress invalidere os? Hvordan føles stress? Hvordan oplever mennesker der er blevet invalideret af stress livet? Hvordan kan vi rehabiliteres igen?  Samtaler om Stress gør op med en lang række myter om stress, og fortæller hvordan stress opstår i krop og nervesystem, hvordan det bør håndteres og hvilke faldgruber der er i rehabiliteringen af stress. Faglige eksperter giver deres forsknings syn på stress, og stressramte deler sårbare oplevelser og følelser.