Loke kom ind på psykologi med en VVS-uddannelse

Loke har været vidt omkring inden han blev optaget på psykologistudiet. Han har taget en EUX som VVS’er, han afbrød sit udvekslingsophold i USA, og han har spillet basketball på eliteplan. Fra at være en middelmådig elev i skolen, knækkede Loke pludselig koden til, hvordan han kunne blive bedre til at studere og lære det, han skulle. De gode råd deler han ud af her i podcasten. Loke er i studiet med Kira Gilling Hansen, der er projektleder for Ditbarnsfremtid.   Du kan finde andre episoder af Samtaler om Uddannelse i din yndlings podcast-player.

Om Podcasten

En podcast om uddannelse Podcastserien Samtaler om Uddannelse er tanker, oplevelser og dilemmaer i spændingsfeltet mellem uddannelsesvalg og arbejdsliv. For de unge skal ikke gå og vente på, at der dumper en passion eller en interesse ned fra himlen, før de skal vælge uddannelse. Tværtimod skal de ud at prøve flere interesser af og måske tage springet ud i noget helt ukendt. Hvornår er det ok at springe fra en uddannelse? Og hvad gør man, hvis førstevalget føles forkert? Skal man absolut lægge planer og have styr på det hele i stedet for at afprøve muligheder, der opstår? Det er nogle af de dilemmaer, vi taler om i denne podcast. Vi har inviteret branchefolk, forskere, vejledere og unge i studiet, og de deler deres oplevelser og kommer med gode råd til, hvordan man bedst støtter unge i processen frem mod et uddannelsesvalg. Vi har også lanceret flere ultrakorte podcast med unge, der enten er i gang med eller har afsluttet HHX, EUD, STX, HF, EUX eller HTX.