Når musik er vigtigere end bøger

Drømmen om at blive musiker har altid trukket mere i Simone end skolebøgerne, og hun har haft svært ved forene sit kreative væsen med tavleundervisning, skriftlige opgaver og eksamener. Derfor har hun ikke taget den lige vej gennem uddannelsessystemet. Simone startede på STX, men droppede ud i starten af 3.g og holdt et sabbatår. Året efter startede hun på HF, som viste sig at være det helt rigtige, fordi musikundervisningen var mere praktisk og udøvende og mindre teoretisk.   Simone er i studiet med Kira Gilling Hansen, der er projektleder for Ditbarnsfremtid.   Du kan finde andre episoder af Samtaler om Uddannelse i din yndlings podcast-player.

Om Podcasten

En podcast om uddannelse Podcastserien Samtaler om Uddannelse er tanker, oplevelser og dilemmaer i spændingsfeltet mellem uddannelsesvalg og arbejdsliv. For de unge skal ikke gå og vente på, at der dumper en passion eller en interesse ned fra himlen, før de skal vælge uddannelse. Tværtimod skal de ud at prøve flere interesser af og måske tage springet ud i noget helt ukendt. Hvornår er det ok at springe fra en uddannelse? Og hvad gør man, hvis førstevalget føles forkert? Skal man absolut lægge planer og have styr på det hele i stedet for at afprøve muligheder, der opstår? Det er nogle af de dilemmaer, vi taler om i denne podcast. Vi har inviteret branchefolk, forskere, vejledere og unge i studiet, og de deler deres oplevelser og kommer med gode råd til, hvordan man bedst støtter unge i processen frem mod et uddannelsesvalg. Vi har også lanceret flere ultrakorte podcast med unge, der enten er i gang med eller har afsluttet HHX, EUD, STX, HF, EUX eller HTX.