Sanne 3:5 - Kærligheden kalder

80'erne er for alvor i omdrejninger, og Sanne genstarter solokarrieren med masser af guitarer. En af dem spiller svenske Mats Ronander, som hun gifter sig med. Sanne fortæller om op-og nedture i pladebranchen, tilblivelsen af "Den Jeg Elsker Elsker Jeg" og vejen mod popsangene på albummet "Sanne". Øvrige medvirkende: Lis Sørensen og Kasper Winding. Vært: Niels Fez Pedersen. Produceret for DR af FEZ Media. (Sendt første gang 29. januar 2022).

Om Podcasten

Sanne Salomonsen synger sange, som sidder dybt i flere generationer af danskere. Men hvad er historien bag sangene, og hvordan har Sanne navigeret gennem 50 år med musik? Det fortæller hun om i "Sanne" - et musikalsk portræt, der tager hele turen fra 1971 til i dag. Det handler om alt fra Sneakers og kærlighed til Anne Linnet Band, jazz, solosucces og musicaler. Sanne fortæller også om blodproppen, som var tæt på at stoppe festen og den svære vej tilbage til musikken. Niels Fez Pedersen interviewer Sanne om både livet på scenen, privatlivet og fremtiden. Han har også talt med venner og kollegaer som Lis Sørensen, Tamra Rosanes, Kasper Winding og Nikolaj Steen. Vært: Niels Fez Pedersen. Produceret for DR af FEZ Media.