En af universets gåder er tættere på en forklaring

En af universets gåder er tættere på en forklaring, efter opdagelsen af otte nye gentagne radiosignaler – også kaldet for Fast Radio Burst. Fænomenet blev rapporteret første gang i 2007. Signalerne, der kun varer et par millisekunder, kan udlade energi, der svarer til 500 millioner sole i samme korte tidsrum. Kilden til signalerne har hidtil været ukendt og svære at finde, da de fleste Fast Radio Burst, kun registreres én gang, men med de gentagne signaler, bliver det måske muligt at finde ud af deres oprindelse. Morten Remar har talt med astronom Ole J. Knudsen fra Institut for Fysik og Astronomi ved Århus Universitet.

Om Podcasten

Science Stories fortæller historier om videnskab baseret på nysgerrighed og fascination af viden og indsigt, men vi kan også være kritiske og stille spørgsmål ved veletablerede dogmer. Vi stræber efter at forstå grundlaget for viden og sætte den i perspektiv. Redaktionen er uafhængig og ikke underlagt udefrakommende politiske eller kommercielle interesser.