Efter- og videreuddannelse inden for salg og supply chain management: Der skal 2 til tango!

Virksomheders forretningsmiljø er i stigende grad blevet mere turbulente og uforudsigelige bl.a. som følge af globalisering, outsourcing, nye teknologiers indtog og stærk konkurrence fra lavtlønslande. Det stiller krav til danske virksomheder om at rekruttere medarbejdere med de rette kvalifikationer til at løse nutidens og fremtidens udfordringer. Forskning viser, at der er behov for både brede relationskompetencer og smalle dybdegående kompetencer. Som medarbejder er det vigtigt at holde sig fagligt opdateret for at sikre attraktivitet. Hør en levende samtale om vigtigheden af efter- og videreuddannelse indenfor salg og supply chain management med to professorer i B2B marketing og supply chain management. Podcasten er sponsoreret af Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, SDU i Kolding.

Om Podcasten

SCM Agendaen er en podcast fra SCM.dk - Danmarks eneste dedikerede medie inden for ledelse af forsyningskæden. SCM.dk udgiver podcasts, hvor vi dykker ned i aktuelle og/eller evigtgyldige temaer inden for vores felt. Indholdet i SCM Agendaen vil typisk blive leveret af to til tre gæster, som har erfaring med emnet, og vi bestræber os på altid at lade både praktikere og eksperter få ordet. Vært: Anders Kampmann, webredaktør for SCM.dk