Børnebøger

Sanne taler med Malene og Signe om børnebøger. Malene og Signes anbefalinger: K for Klara af Line Kyed Knudsen. Serie om forskellige problemer, f.eks. deling af billeder, problemer i klassen og perfektionisme Gamerz af Kasper Hoff. Serie om Tim, der er med i gamerklanen ”De ukendte” Drømme og driblinger af Birgitte Bregnedal. Serie om de drenge, der spiller fodbold i Kystby Boldklub Tre i krig af Lene Møller Jørgensen. Serie om Kaj, Ejnar og Bettys oplevelser under 2. verdenskrig Maria Jarjis fra YouTube-kanalen ”WTF er det?” har lavet en bog med samme titel  Naja Münster, kendt fra YouTube, er hovedperson i en serie sjove bøger Morgenthalers dyrefabler er en serie sjove bøger med dyr i hovedrollerne

Om Podcasten

ÆSELØRE er Ringsted Biblioteks podcast om bøger. Her kan du lytte til gode anbefalinger og forhåbentligt finde inspiration til din næste læseoplevelse. Flere gange om året har vi danske forfattere som gæster i podcasten og det afvikler vi som en live-podcast med publikum. Så taler vi om de bøger de har skrevet, men også om de bøger de har læst og som de kan anbefale - enten som forfatter eller som læser. Vi har haft besøg af Dennis Jürgensen, Knud Romer, Maria Helleberg, Kim Leine, Katrine Marie Guldager, Kirsten Thorup, Sissel Jo-Gazan, Tom Buk_Swienty, Peter Øvig Knudsen, Peter Høeg og Jesper Wung-Sung. ÆSELØRE startede i efteråret 2020 og vi har nu udgivet over 45 episoder med over 4500 downloads. Podcasten er hoasted her på Podbean, men vi udgiver også de enkelte episoder som materiale på eReolen. Vi sender en ny episode af ÆSELØRE omtrent hver måned. Skriv til os, hvis du har spørgsmål eller forslag til litterære genre eller emner du synes vi skal tage op. Skriv til podcast@ringsted.dk.