Boligejere får længe ventet besked

Nu kan ejerne af 1,7 millioner boliger i Danmark gå på nettet og tjekke, hvad deres egen og alle naboernes ejendomme er værd. Mandag aften åbnede Vurderingsstyrelsen nemlig op for de foreløbige 2022-ejendomsvurderinger. Det er vurderinger, som får betydning for, hvor meget boligejerne skal betale i ejendomsskat i 2024. Men det er også vurderinger, som er udskældte, fordi de er forsinkede, midlertidige, og fordi boligejerne ikke har mulighed for at klage. Vi dykker ned i de nye ejendomsvurderinger og prøver at forstå, hvorfor det er så svær en opgave, og hvilken betydning vurderingerne har for boligejerne og for dem, der overvejer at købe eller sælge. Vi taler også om priskrig i supermarkederne her på et tidspunkt, hvor inflationen er faldet til 2,4 procent. Hvad betyder det for os som forbrugere? Får vi reelt noget ud af det, eller er priskrigen bare et mediestunt? Hør analysen fra vores erhvervspanel, som også afslører deres forventninger til energipriserne den kommende vinter. Gæster: Stina Vrang Elias, administrerende direktør i tænketanken DEA, og Henrik Stenmann, stifter og bestyrelsesmedlem i det digitale bureau IIH Nordic. ‘Selskabet’ er produceret af BEAM Audio Agency for Radio4.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Hvad tænker toppen af dansk erhvervsliv, når der er underskud eller overskud på bundlinjen - når priserne stiger, aktiekurserne falder, og når produktionen skal lægges om til grøn energi? Det kan du blive klogere på i Radio4’s erhvervsmagasin 'Selskabet', hvor et panel af erhvervsfolk bruger deres erfaring til at give dig en personlig vurdering af ugens kritiske, positive og overraskende erhvervsnyheder og aktuelle historier. Mangeårig erhvervskommentator Jens Christian Hansen og vært Stine Lynghard spørger ind til alt det, der bliver talt om på chefgangen og i bestyrelseslokalet i de danske virksomheder – også det, ingen andre tør spørge om.