Korthuset vakler i Kina

Et dybt forgældet ejendomsmarked, en tårnhøj arbejdsløshed blandt unge, en faldende vækstrate og en historisk lav forbrugertillid. Det er virkeligheden i Kina lige nu, og det har resulteret i et mere pessimistisk syn på fremtiden blandt mange kinesere, der også føder meget få børn. Men er der grund til sortsynet? Har Kina toppet i sit væksteventyr? Det ser vi nærmere på i denne udgave af Selskabet. Vi taler også om, hvordan udviklingen i Kina påvirker resten af verden, og om Kina fortsat er attraktiv for danske virksomheder. Gæster: Amy Yuan Zhuang, ledende økonom i Nationalbanken, og Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank med fokus på Kina. ‘Selskabet’ er produceret af BEAM Audio Agency for Radio4.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Hvad tænker toppen af dansk erhvervsliv, når der er underskud eller overskud på bundlinjen - når priserne stiger, aktiekurserne falder, og når produktionen skal lægges om til grøn energi? Det kan du blive klogere på i Radio4’s erhvervsmagasin 'Selskabet', hvor et panel af erhvervsfolk bruger deres erfaring til at give dig en personlig vurdering af ugens kritiske, positive og overraskende erhvervsnyheder og aktuelle historier. Mangeårig erhvervskommentator Jens Christian Hansen og vært Stine Lynghard spørger ind til alt det, der bliver talt om på chefgangen og i bestyrelseslokalet i de danske virksomheder – også det, ingen andre tør spørge om.