Nye tider i vores arbejdsliv og privatøkonomi

Der er stof nok til historiebøgerne, når kapitlet om 2023 skal skrives. I år har vi sagt farvel til Store Bededag som helligdag, beskæftigelsen rundede for første gang nogensinde tre millioner og satte dermed rekord, og så har vi talt meget om måden, vi arbejder på. Der har været heftig debat om vores arbejdstid og arbejdsmoral. Skal vi arbejde mere eller mindre? Og hvad med hjemmearbejdet? I år er der flere virksomheder, der er begyndt at trække deres medarbejdere tilbage på kontoret. Vi ser tilbage på vores arbejdsliv anno 2023 sammen med vores erhvervspanel, der også tager et kig ned i danskernes pengepung. Vi skal tale om, hvad der har påvirket vores privatøkonomi i det forgangne år, og hvad forventningerne er til det nye år. Gæster: Stina Vrang Elias, administrerende direktør i tænketanken DEA, og Allan Agerholm, formand for PARKEN Sport & Entertainment og ejer af Bandholm Badehotel. ‘Selskabet’ er produceret af BEAM Audio Agency for Radio4See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Hvad tænker toppen af dansk erhvervsliv, når der er underskud eller overskud på bundlinjen - når priserne stiger, aktiekurserne falder, og når produktionen skal lægges om til grøn energi? Det kan du blive klogere på i Radio4’s erhvervsmagasin 'Selskabet', hvor et panel af erhvervsfolk bruger deres erfaring til at give dig en personlig vurdering af ugens kritiske, positive og overraskende erhvervsnyheder og aktuelle historier. Mangeårig erhvervskommentator Jens Christian Hansen og vært Stine Lynghard spørger ind til alt det, der bliver talt om på chefgangen og i bestyrelseslokalet i de danske virksomheder – også det, ingen andre tør spørge om.