Selvskadens psykologi: Selvskade by proxy

Oftest når der er tale om selvskade tænkes der på direkte selvpåførte skader, men sådan er det ikke altid. Selvskade kan også komme til udtryk gennem selvskade by proxy, hvor skaden eller smerten er initieret af én selv, men påføres af et andet menneske eller dyr.Selvskade by proxy er et vigtigt fænomen at forstå, fordi det har en stor udbredelse i den almene befolkning. Under valideringen af spørgeskemaet Nonsuicidal Self-Injury by Proxy Questionaire (2022) fandt man, at hele 18% af unge voksne har erfaring med denne adfærd. Selvskade by Proxy er dog ikke et simpelt fænomen, der er langt bredere og mere nuanceret end selvforskyldt, men ikke selvpåført skade. I denne episode kan du høre Lotte Rubæk fortælle om denne type af selvskade, samt høre Bo Møhl og hendes forslag til en underinddeling af selvskade by proxy i forskellige kategorier, herunder transaktionelle forhold, vold, sex, dyr, sundhedsvæsen og sport. 

Om Podcasten

Selvskadens psykologi - Selvskade er på mange måder en paradoksal og uforståelig adfærd – hvorfor skære, brænde, slå eller bide sig selv, når man i forvejen har det svært?Selvskadens psykologi er en podcastserie udviklet af Team for selvskade i Region Hovedstadens Psykiatri, der går i dybden med fænomenet selvskade. Sammen med en række eksperter som behandlere, forskere og ikke mindst personer, der har haft selvskade inde på livet og deres pårørende, forsøger vi at blive klogere på, hvad selvskade er, hvorfor nogle skader sig selv, og hvordan vi bedst hjælper personer med selvskade. Vi går også tæt på de svære følelser, der kan opstå i forbindelse med selvskade - både hos personen selv og deres familie og hos fagfolk og professionelle.  Selvskadens psykologi er målrettet alle, der ønsker at blive klogere på selvskade, såsom fagfolk, studerende, pårørende og personer med erfaring med selvskade..