Sex på TV vs IRL - med Jonas Risvig, Safina og Filippa Coster-Waldau

Bliver man egentlig liderlig, når man filmer en sex-scene? Og hvordan arbejder man sammen med en professionel intim-koordinator? I dagens SALSA-special-afsnit får vi besøg af hovedrollerne fra den nye P3 tv-serie, der handler om sex, grænser og alle de komplicerede følelser, der kan opstå i en kaotisk sabbatårs-tilværelse. Vi taler med instruktør Jonas Risvig om, hvordan idéen til en fiktiv sex-app opstod. Og så indvier Safina og Filippa os I, om de overhovedet taler om sex med hinanden i den virkelige verden. Værter: Amanda Sol Wendel og Jens Malthe Næsby. Gæster: Jonas Risvig, Safina og Filippa Coster-Waldau. Lyddesign: Marie Kildebæk. I redaktionen: Anne Lundager Kristensen, Hanne Budtz-Jørgensen og Cæcilie Denman-Gretoft. Produceret for DR af Munck Studios København.

Om Podcasten

Sex kan være sjovt, sårbart, nice og nøjeren. Men nogle gange er det som om, at vi har svært ved at sætte ord på de ting, som egentlig har betydning, når det handler om at være intime sammen. I Sex IRL hylder Maria og Jens Malthe al den sex, vi har ude i den virkelige verden - bramfrit og helt uden skam. De starter sexsamtalen og inviterer lytterne indenfor, så sex forhåbentligt bliver til en sjovere, hottere og lettere oplevelse for alle. Husk at du lægge en besked på Sex IRLs telefonsvarer på 3520 6520, eller skrive til os på sexirl@dr.dk. Produceret for DR af Munck Studios København.