Sexbrevkassen - med August Høyen og Karoline Hamm

I dette afsnit åbner vi sexbrevkassen og har meget fint besøg af musiker August Høyen (han/ham) og skuespiller Karoline Hamm (hun/hende). Vi diskuterer hvad man gør hvis ens kæreste gerne vil have at man får lavet bryster? Hvordan får du mere liv i dit sexliv, så du og din partner ikke bare køre autopilot og hvordan gør du dine grænser tydelige overfor nye sexpartnere, så du selv kan følge med? Dét og meget mere kan du lære i dagens afsnit af SEX IRL. Vært: Jens Malthe Næsby og Maria Bülow Bach. Gæster: August Høyen og Karoline Hamm. Lyddesign: Marie Kildebæk. I redaktionen: Morten Nabild, Anna Gjöres og Rie Bergman Bay. Produceret for DR af Munck Studios København.

Om Podcasten

Sex kan være sjovt, sårbart, nice og nøjeren. Men nogle gange er det som om, at vi har svært ved at sætte ord på de ting, som egentlig har betydning, når det handler om at være intime sammen. I Sex IRL hylder Maria og Jens Malthe al den sex, vi har ude i den virkelige verden - bramfrit og helt uden skam. De starter sexsamtalen og inviterer lytterne indenfor, så sex forhåbentligt bliver til en sjovere, hottere og lettere oplevelse for alle. Husk at du lægge en besked på Sex IRLs telefonsvarer på 3520 6520, eller skrive til os på sexirl@dr.dk. Produceret for DR af Munck Studios København.