Swingerklubben

De fleste mennesker har aldrig sat deres ben i en swingerklub, men nogle “kommer” der jævnligt. I denne podcast møder vi “Lone,” der sammen med sin mand er swinger. Vi får indblik i hvordan en swingerklub er indrettet og fungerer, hvordan man overhovedet kommer igang med at swinge, hvordan en aften med drinks og samlejer forløbet og endelig er får vi også historien om, da Lone fik en trekant i fødselsdagsgave. Og kan man overhovedet komme i swingerklub under en pandemi? Lyt med!

Om Podcasten

Radiovært Majbritt Maria Lundgaard går igen ombord i sex- og kærlighedslivet i 2. sæson af Sex Om Dagen. Det bliver lytning for voksne, der er nysgerrige og videbegærlige - og måske også trænger til at blive frydefuldt forargede. Majbritt Maria Lundgaard har nemlig allieret sig med en række medværter, der hver især kaster lys over sex- og kærlighedslivets kringelkroge og hemmeligheder. Vi skal bl.a. i swingerklub, besøge et åbent parforhold, forstå kinkmiljøet, genopdage lysten til vores ægtefæller og så skal vi igang med at dyrke sex efter graviditet og fødsel. Og meget, meget mere.