Shitstorm: Bertels julesang, Oliver Bjerrehus' fistbump og Saseline Sørensens krisekommunikation - 30. nov 2019

Bertel Haarder tog i denne uge forskud på julen og skrev en julesang der fik alle til at se rødt. I sangen lagde hans sig nemlig ud med både transseksuelle, voldtægtsoftre og Enhedslisten. I denne udgave af Shitstorm på P1 undersøger vi, om Bertel Haarder har overskredet satirens grænse. Desuden en gennemgang af sanger og influencer Saseline Sørensens samarbejde med virksomheden Serum Nordic, der er under heftig beskyldning for tvivlsomme ingredienslister. Vi spørger også miljøstyrelsen, hvorfor de finder det oplagt at bruge selvsamme Saseline Sørensen i en kampagne om mindre kemi i hverdagen. Endelig besøg af Oliver Bjerrehus, der fistbumpede Bubber i bedste sendetid og kom i shitstorm, en gennemgang af Anne Gadegaards hadbeskeder og som altid en oversigt over internettets vanvittige ugerevy. Værter: Mads Aagaard og Sanne Cigale Benmouyal.

Om Podcasten

Shitstorm på P1 inviterer menigmænd, meningsdannere og magthavere i studiet for at forstå de udsagn, der har sat de sociale medier på den anden ende. Mads Aagaard og Anna Olrik vil forsøge at forstå og internetdebattens mest hidsige konversationer, udfordre de omblæste udsagn og vil sætte en ære i at mægle i det mest iltre konflikter. Shitstorm er internettets ugerevy og et selvhjælpsprogram til enhver internetbruger, der gerne vil gøre det endnu bedre i kommentarsporene på the world wide web.