Shitstorm: Cecilie Becks ben og hærværksplagede valgplakater - 7. dec 2019

Cecilie Becks ben har i denne uge været centrum i en voldsom shitstorm, der både handler om, hvorvidt kvinder bliver reduceret til sexobjekter i den offentlige debat - og som også handler om, hvilke billeder man må tage af andre i det offentlige rum. I denne udgave af Shitstorm på P1 kommer Cecilie Beck og genfortæller sin version af forløbet. Desuden besøg af Frederikke Werther fra den politiske forening Frit Forum, der fik ødelagt sine valgplakater til det netop overståede universitetsvalg, hvilket skete efter gentagende opfordringer fra den kendte instagramprofil "Krænkelseskulturelle memes". Værter: Mads Aagaard og Sanne Cigale Benmouyal.

Om Podcasten

Shitstorm på P1 inviterer menigmænd, meningsdannere og magthavere i studiet for at forstå de udsagn, der har sat de sociale medier på den anden ende. Mads Aagaard og Anna Olrik vil forsøge at forstå og internetdebattens mest hidsige konversationer, udfordre de omblæste udsagn og vil sætte en ære i at mægle i det mest iltre konflikter. Shitstorm er internettets ugerevy og et selvhjælpsprogram til enhver internetbruger, der gerne vil gøre det endnu bedre i kommentarsporene på the world wide web.