Shitstorm: Divaer i shitstorm - 21. jul 2018

I denne highlight-udgave af Shitstorm på P1 kan du høre, hvad der sker, når landets største divaer kommer i shitstorm. Hør, hvordan Ghita Nørby reagerer, når en hospitalsdirektør beskylder hende for at besidde en divaadfærd. Desuden besøg af Thomas Blachman, der som den eneste dansker er i stand til at sætte en digital dagsorden uden selv at have en facebookprofil - og endelig besøg af Morten Sabroe, der helst ikke vil forsones med en ung, kvindelig anmelder, der har kritiseret hans seneste roman. Værter: Mads Aagaard og Abdel Aziz Mahmoud. (Redigeret genudsendelse).

Om Podcasten

Shitstorm på P1 inviterer menigmænd, meningsdannere og magthavere i studiet for at forstå de udsagn, der har sat de sociale medier på den anden ende. Mads Aagaard og Anna Olrik vil forsøge at forstå og internetdebattens mest hidsige konversationer, udfordre de omblæste udsagn og vil sætte en ære i at mægle i det mest iltre konflikter. Shitstorm er internettets ugerevy og et selvhjælpsprogram til enhver internetbruger, der gerne vil gøre det endnu bedre i kommentarsporene på the world wide web.