Shitstorm: Luna i lovestorm - 14. sep 2019

Luna blev afvist i Gift ved første blik, men bagefter blev hun omfavnet af internettet. I denne udgave af Shitstorm på P1 kan du høre Luna fortælle, hvordan de mange roser i de sociale mediers kommentarfelter har terapeutisk effekt og hjælper hende med at komme videre fra det, der muligvis er historiens værste bryllupsrejse. Desuden besøg af Jens Phillip Yazdani, der er blevet udsat for alt fra sober kritik til tilsvinende dødstrusler efter han skrev en kritisk opdatering i anledningen af flagdagen for udsendte soldater. Og så ringer vi til en kvinde, der er alenemor om dagen - men som afslører kendte bloggeres fusk om natten. Værter: Mads Aagaard og Sanne Cigale Benmoyal.

Om Podcasten

Shitstorm på P1 inviterer menigmænd, meningsdannere og magthavere i studiet for at forstå de udsagn, der har sat de sociale medier på den anden ende. Mads Aagaard og Anna Olrik vil forsøge at forstå og internetdebattens mest hidsige konversationer, udfordre de omblæste udsagn og vil sætte en ære i at mægle i det mest iltre konflikter. Shitstorm er internettets ugerevy og et selvhjælpsprogram til enhver internetbruger, der gerne vil gøre det endnu bedre i kommentarsporene på the world wide web.