Shitstorm: Ramadan-shitstorm - 26. maj 2018

Inger Støjberg trak Ramadan-kortet og satte Facebook i flammer. For kan man overhovedet passe sit arbejde, hvis man faster? I denne udgave af Shitstorm på P1 tester programmets ene vært Støjbergs påstand. Djurs Sommerland er bukket under for flere års digitalt pres og har nu medgivet, at forlystelser som Kannibal-gryden og Hottentot-karrusellen skal skifte navne til nogle mere politisk korrekte af slagsen. Vi spørger en af dagens gæster, om Djurs Sommerland er blevet antiracismens nye slagmark. Desuden debat om Cepos påstand om, at biblioteker påvirker arbejdsudbuddet, en telefon til verdens måske mest dumdristige mand og meget andet godt fra internettets ugerevy. Værter: Mads Aagaard og Abdel Aziz Mahmoud.

Om Podcasten

Shitstorm på P1 inviterer menigmænd, meningsdannere og magthavere i studiet for at forstå de udsagn, der har sat de sociale medier på den anden ende. Mads Aagaard og Anna Olrik vil forsøge at forstå og internetdebattens mest hidsige konversationer, udfordre de omblæste udsagn og vil sætte en ære i at mægle i det mest iltre konflikter. Shitstorm er internettets ugerevy og et selvhjælpsprogram til enhver internetbruger, der gerne vil gøre det endnu bedre i kommentarsporene på the world wide web.