Shitstorm: Rasmus Paludans falske fans - 18. maj 2019

Rasmus Paludan har mange støtter på Facebook, og flere af dem deler og liker hans opslag til den helt store guldmedalje. Spørgsmålet er bare, om profilerne er ægte - eller om der i virkeligheden er tale om Tordenskiolds digitale soldater. Da Ida Auken startede facebookgruppen "Stram Kus" ville hun lave uskyldig politisk satire. Men nu - 75.000 medlemmer senere - har gruppen udviklet sig til et erotisk mødested for midaldrende facebookbrugere. I denne udgave af Shitstorm på P1 spørges Ida Auken, om hun kan styre det digitale sexmonster, hun selv har skabt. Desuden en telefon til Venstres Kristian Pihl Lorentzen, der startede et damplokomotiv og 10 skovbrande midt i en klimatid, og så spørger vi også TV2 Øst, om de var berusede, da de fandt på ideen om at give politikere stød i en paneldebat. Vært: Mads Aagaard.

Om Podcasten

Shitstorm på P1 inviterer menigmænd, meningsdannere og magthavere i studiet for at forstå de udsagn, der har sat de sociale medier på den anden ende. Mads Aagaard og Anna Olrik vil forsøge at forstå og internetdebattens mest hidsige konversationer, udfordre de omblæste udsagn og vil sætte en ære i at mægle i det mest iltre konflikter. Shitstorm er internettets ugerevy og et selvhjælpsprogram til enhver internetbruger, der gerne vil gøre det endnu bedre i kommentarsporene på the world wide web.