Shitstorm: Skrivebordstomater, hadbeskeder fra Bwalya Sørensen og realitystjernernes webshop-karrusel - 9. nov 2019

De fleste danskere kender Bwalya Sørensen som formand for foreningen Black Lives Matter og som kvinden, der anmeldte Rasmus Paludan for racisme og vandt. Bwalya Sørensen advokerer ofte for en ordentlig tone i den offentlige debat - men nu er det kommet frem, at hun selv er afsender af en lang række særdeles grove og tilsvinende internetbeskeder og -kommentarer. I denne udgave af Shitstorm på P1 samler vi tre danskere fra den offentlige debat, der har fået massive tilsvininger tilsendt af Bwalya Sørensen, og danner en terapigruppe. Desuden besøg af Jonas Rimer Hansen, journalist på Børsen, der har afdækket et særligt netværk af webshop-karusseller, der markedsfører og sælger en lang række af de produkter, influencere ender med at komme i shitstorm for at sælge. Og endelig; fint besøg af Christian Jahnsen, der leder Den Korte Radioavis troldehær. En digital krigerskare, der har kastet adskillige blodrøde emojis efter deres banemænd i denne uge, og meget lidt tyder på, at de har i sinde at indstille tomatkrigen. Værter: Mads Aagaard og Sanne Cigale Benouyal.

Om Podcasten

Shitstorm på P1 inviterer menigmænd, meningsdannere og magthavere i studiet for at forstå de udsagn, der har sat de sociale medier på den anden ende. Mads Aagaard og Anna Olrik vil forsøge at forstå og internetdebattens mest hidsige konversationer, udfordre de omblæste udsagn og vil sætte en ære i at mægle i det mest iltre konflikter. Shitstorm er internettets ugerevy og et selvhjælpsprogram til enhver internetbruger, der gerne vil gøre det endnu bedre i kommentarsporene på the world wide web.