Shitstorm: Snød Anden sine fans? - 4. jan 2019

Et eksklusivt tilbud om en eksklusiv forestilling, man kun ville havde mulighed for at opleve en enkelt gang i sit liv. Sådan tænkte Andens fans, da de købte billetter til et stand-up show for tusindvis af kroner. Men et par måneder senere udgav Anden sit show til streaming, og pludselig føltes forestillingen ikke så eksklusiv alligevel. I denne udgave af Shitstorm på P1 forsøger vi at udrede en disputs imellem Anders Matthesen og nogle vrede fans. Desuden besøg af Henrik Marstal, der gerne vil diskutere julemandens køn, og spørger Mads og Abdel direktøren for Zetland, hvordan han vil kæmpe for klimaet og indgå aftaler med et flyselskab på en og samme tid. Værter: Mads Aagaard og Abdel Aziz Mahmoud.

Om Podcasten

Shitstorm på P1 inviterer menigmænd, meningsdannere og magthavere i studiet for at forstå de udsagn, der har sat de sociale medier på den anden ende. Mads Aagaard og Anna Olrik vil forsøge at forstå og internetdebattens mest hidsige konversationer, udfordre de omblæste udsagn og vil sætte en ære i at mægle i det mest iltre konflikter. Shitstorm er internettets ugerevy og et selvhjælpsprogram til enhver internetbruger, der gerne vil gøre det endnu bedre i kommentarsporene på the world wide web.