Shitstorm: Vil Morten Sabroe hilse på en sexet anmelder? - 17. feb 2018

Kan man anmelde en roman af Morten Sabroe, hvis man er en smuk, ung kvinde? Dette spørgsmål har været centralt for ugens største shitstorm. I dette program prøver vi at forsone forfatter Morten Sabroe og litteraturanmelder Katherine Diez, der både anmelder tung litteratur for Berlingske og sender luftkys afsted på Instagram. Morten Sabroe vil ikke være i studiet på samme tid som Katherine Diez - men hvad sker der, når hun banker på døren og spørger Sabroe, om hun må kigge ind? Desuden vender vi Mette Bocks udsagn om danskernes forhold til Prins Henrik - det udsagn startede nemlig en shitstorm imod kulturministeren på prinsens dødsdag. Værter: Mads Aagaard og Abdel Aziz Mahmoud.

Om Podcasten

Shitstorm på P1 inviterer menigmænd, meningsdannere og magthavere i studiet for at forstå de udsagn, der har sat de sociale medier på den anden ende. Mads Aagaard og Anna Olrik vil forsøge at forstå og internetdebattens mest hidsige konversationer, udfordre de omblæste udsagn og vil sætte en ære i at mægle i det mest iltre konflikter. Shitstorm er internettets ugerevy og et selvhjælpsprogram til enhver internetbruger, der gerne vil gøre det endnu bedre i kommentarsporene på the world wide web.