SHOWTIME #9 Dub-I-Dub, Grand Prix & en ny bog – Pernille Georgi fra Me & My

I dette afsnit får vi besøg af Pernille Georgi – den ene halvdel af søster- og popduoen Me & My, som i 90’erne hittede verden over. Pernille fortæller om sin tid i Melodi Grand Prix, og om hvordan det var at stå på den største scene (og i første omgang blive afvist, fordi man var under aldersgrænsen).  Men vi taler også om bagsiden af medaljen i musikbranchen - noget både Pernille og Bryan kan genkende fra en vild periode i historien, og om, hvordan det føles at genbesøge sin egen karriere med nye øjne. Tak for besøget Pernille - en fornøjelse! Og glæd dig til næste uge !! Ditte rejser ind i hjertet af KBH og møder en kæmpe Eurovisionfan. Hvem det er, finder du snart ud af!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Denne her går ud til dig, der i foråret 2025 savner mere dansk indhold om Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest! Det her er SHOWTIME; din ugentlige podcast om all things DMGP og ESC, og vi er dine værter, Ditte Marie Dalgaard og Bryan Rice.  I Ditte har du en fritidsentusiast med forkærlighed for sindssyge sceneshows og underlig musik, og i Bryan har du en vaskeægte Grand Prix ‘insider’; en erfaren og ambitiøs musiker med en altid stor kærlighed til en smuk ballade.  Vi elsker denne sæson, og hvis du også gør, håber vi, du vil være med på turen hele vejen til Basel i Schweiz 17. maj! Følg med på Instagram på @showtime_grand_prix_podcast Podcasten udkommer hver tirsdag fra 18. februar. Værter: Ditte Marie Dalgaard og Bryan Rice Tilrettelæggelse og idé: Ditte Marie Dalgaard Lyddesigner: Anton Gerdes Grafik: Olivia Fryd Redaktør: Søren Bygbjerg Podcasten er produceret og udgivet af JFM Lyd