Sig noget sjovt 3:3 - Den halvirske comedy-charmør

Simon Talbot gemmer sig i mængden til efterfesten for DM i stand-up. To af hans idoler tager fat i ham og fortæller ham tre ting: At han har talent, at han skal stoppe med at synge i sine jokes, og at han skal flytte til København, hvis han nogensinde vil blive til noget. Arkiv: Ace Ventura: Pet Detective, Stand-up.dk (FBI/TV2), DM i stand-up 2006 (FBI/TV2), Comedy Fight Club: For viderekomne (TV2 Zulu), Simon Talbot (Damp). Medvirkende: Simon Talbot. Vært: Kathrine Abrahamsen. Redaktion: Michael Charles Gaunt, Nina Liv Bendstrup, Frederik Bækgaard Ludwigs, Emil Riscaldini, Morten Narvedsen og Karen Straarup. Programansvarlig: Tine Maria Borresø.

Om Podcasten

Alle elsker et godt grin. Og noget af det, vi griner allermest af, er stand-up. Men for bare lidt over 30 år siden var der ingen i Danmark, der anede hvad stand-up var. Komik var noget skuespillere og musikere tog sig af. Men dét skulle ændre sig. Kathrine Abrahamsen hiver dig med ind i historien om dansk stand-up. En adrenalinpumpet verden, hvor du først ved, om du er god, når du står alene på scenen: Ansigt til ansigt med publikum. En fortælling om fællesskab, hierarkier og et umætteligt behov for opmærksomhed. Historien om en comedygenre, der ændrede en masse unges liv og dansk underholdning for altid. Tilrettelæggere: Morten Narvedsen og Michael Gaunt. Vært: Kathrine Abrahamsen. Fotograf: Peter Bondo Gravesen.